Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Frokostordning

Økologiske Madplaner 

Fru Hansens Kælder leverer vores mad. Madplanerne er skræddersyet til at dække børnenes næringsbehov.
Som modtagerkøkken er de varme måltider delvist forberedte. To gange om ugen er hovedmenuen en lun ret. Maden bliver tilberedt og varmet op af vores dygtige ernæringsassistent Lene. Alt selvfølgelig efter Fødevarestyrelsens regler. Tre gange om ugen får vi rugbrød til hovedmenu tilhørende en lun siders, eksempelvis fiskefrikadeller eller bagte rodfrugter.
Vi spiser fisk 2-3 gange ugentligt.

Der er dog plads til kreativitet og ændring i forhold til menuen. Alt dette står vores dygtige køkkenmedarbejder for. Gennem retterne får børnene mulighed for at stifte bekendtskab med et stort repertoire af ingredienser.

Økologiprocent ligger i gennemsnittet på 97%.

Udover frokost, dækker frokostordningen formiddagsmad og frugt om eftermiddagen. Derudover er vi heldige at have en forældregruppe, der har stablet en brødordning på benene. Her indgår man i en turnusordning til at tage brød med til børnene, som oftest bliver nydt sammen med frugten.

Jeg kan selv! 

Selvhjulpen er et vigtigt nøgleord.
Børnene på Korevej skal nemlig selv smøre deres rugbrød og bestemme pålæg. Vi arbejder i et læringsmiljø som giver børnene en god portion social og motorisk dannelse, der gør at deres selvtillid ved selvhjulpen og at indgå i et meningsfyldt fællesskab vokser.

Når måltidet afsluttes, rydder børnene eget service af. Tallerken, kop og bestik skal stables på et rullebord, inden de går videre i deres dagligdag. Denne lille rutine øvelse, som gentages hver dag er som skabt til selvhjulpen. Her får børnene et godt redskab, der styrker barnets selvtillid og lyst til at indgå i et betydningsfuldt børnefællesskab. 

Læringsmiljøet foregår i gode rammer, hvor børnene sidder ved små borde af max 6 børn og en voksen. Miljøet ved bordet er derfor trygt og godt i forbindelse med dannelse og læring.

Sanserne i spil

Smagssansen er påvirket af vores smagsløg, synsindtryk, madens konsistens, temperatur, vores humør og lignende elementer. Det pædagogiske arbejde med at udfordre børnene på deres smagssans, gør vi et trygt miljø med udgangspunkt i det enkelte barns tempo. 
Tortillas, asier, grød med æblemos og thaisuppe med nudler er bare nogle af de retter som børnene stifter bekendtskab med henover en ugentlig madplan. Det er en bred vifte, af varme, kolde, sure og søde smagsoplevelser.  Vi har altid et alternativ til hovedmenuen. Børnene får derfor ikke en følelse at SKULLE, men Må smage på maden. 

I dette læringsmiljø ser vi både på det enkelte barn og børnefællesskabet som helhed. Både i vurderingen af den mad børnene indtager, men også i hvilket miljø børnene sidder i.