Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

Forældresamarbejde omkring opstart

Tryghed og genkendelighed er vigtig for barnets positive overgang til børnehave. Vi afleverer et personligt brev til det kommende barn med en invitation til at komme på besøg sammen med mor og far, gerne flere gange.
Her får I som familie mulighed for at opleve stemning, kultur samt møde børn og voksne der fremtidigt vil blive vigtige personer i jeres barns liv. Vi inviterer desuden jer forældre til en opstartssamtale inden jeres barn begynder i børnehaven.

Opstartssamtale

Opstartssamtalen bliver afholdt den forudgående måned inden barnet har opstart i vores institution.

Samtalen er vigtig, da vi bl.a. har brug høre om barnets start på livet, søvnvaner, spisevaner osv. Vi vil fortælle om vores hverdag i Børnehaven og vi planlægger sammen opstarten for jeres barn, herunder besøg med barnet inden opstart. Vi opfordrer til, at I forældre medbringer overlevering fra barnets tidligere pasningstilbud - vuggestue/dagplejer. Vi vil meget gerne, hvis det er muligt for en lille gruppe fra vuggestuen eller dagplejeren med børnegruppen kommer på besøg inden opstart.

Den store dag

Vi hejser flaget den første dag barnet begynder i børnehaven. Kontaktpersonens arbejdstidsplan er justeret i forhold til det nye barn, og vi sætter ekstra tid af til dialog med forældrene. Forældrene er meget velkommen til at blive og vi anbefaler, at de første dage er korte, dette aftales med personalet. 

Tre måneders samtale

Efter ca. tre måneder fra opstart indkaldes I forældre til endnu en samtale, for at tale om, hvordan opstarten er gået. I vil desuden blive orienteret om resultatet af barnets sprogvurdering.